Nørrebyvej 2, Harre, 7870 Roslev
Tlf. 22434258 - gerne SMS
Mail: info@klinikrikke.dk
Regressionsterapi/sjælerejse
Klienters oplevelser:
"Jeg troede, at jeg var færdig med at bearbejde xxx gennem flere år og flere terapiformer".
"Det var rart, at oplevelsen ved at forløse gamle oplevelser og følelser i nu-liv ikke var så voldsomt, som jeg ellers har prøvet i anden behandlingsform".
"Jeg kan mærke, at det arbejder dybere, end jeg har prøvet ved andre behandlingsformer".
Du bliver guidet igennem flere forskellige øvelser med det formål at lytte til din sjæl og forløse blokeringer, som påvirker dit nu-liv.
Sessionen starter med en snak om, hvad der rører på sig i dit liv, og hvad din intention med sjælerejsen er. Derefter skal du på briksen, hvor jeg guider dig hele vejen - det varer ca. 1 time. Til slut gennemgår vi hele rejsen, hvor dine indsigter bliver vendt.
Du vil kunne huske alt bagefter.
Vi kigger på nogle af disse elementer i terapien: livsvisdom, tidligere liv, nu-livs uforløste følelser, afdødekontakt, healing af temaer fra forfædre, åndelig vejledning, dyb healing m.m.
En session varer 2-2,5 timer
Betalingsbetingelser: 50% betales ved booking af tid. Resten betales efter sessionen. Ved udeblivelse eller afbud under 48 timer refunderes det betalte beløb ikke. Ved afbud senest 48 timer inden din aftale, får du gavekort på det betalte beløb.
Healing
Healing er helt simpelt en energiudveksling, som renser ud i dine mentale affaldsstoffer. Kører du rundt i negative mønstre og tanker, kan healingen hjælpe dig ud af den vane, blot ved at give dig ro og modtage energien. Har du stress, er healingen en støtte i din helingsproces. Jeg mærker dine energier undervejs, og kommer med vejledning, hvis det kan gavne dig.
Fysiurgisk massage og cupping
Massage er en effektiv måde at løsne spændinger og støtte kroppens selvhelingsproces på. Massage kan hjælpe med at frigøre affaldsstoffer og lindre akutte smerter i ryg og nakke. Regelmæssig massage kan også være gavnligt for dem, der lider af smerter jævnligt fx migræne, og bidrage til at reducere hyppigheden af symptomerne.
Jeg bruger ofte cupping og gua sha sammen med massagen.
Jeg udfører også gravid massage.
Kombinationsbehandling
Prøv en kombinationsbehandling, hvor du først får massage og derefter healing. På den måde får du løsnet din krop og genopladet dit sind.
Priserne gælder pr. 1/1 2025 - der tages forbehold for prisændringer og tastefejl
Velkommen til Klinik Rikke - med fokus på dit velvære siden 2013.
Jeg tilbyder:
- regressionsterapi/sjælerejse
- healing
- kombinationsbehandling
- fysiurgisk massage og cupping
- gravidmassage
Jeg blev uddannet fysiurgisk massør i 2013, hvor jeg startede min klinik op. Dermed har jeg mange erfaringer i forhold til forskellige problematikker omkring kroppen. Massage kan hjælpe de fleste, men ikke alle. For de fleste skal der 3-4 behandlinger til, før du kan vurdere, om det har effekt på din problematik. Du får min ærlighed, og jeg henviser gerne videre til andre behandlingsformer, hvis massagen ikke er for dig.
Jeg har arbejdet på kontor i over 20 år, så jeg har selv mærket, hvordan kroppen påvirkes ved stillesiddende arbejde.
Healing har jeg over 25 års erfaring med. Jeg har gennem årene set, hvordan healing kan skabe balance i vores sind. Jeg har med healing hjulpet flere med stress og stress symptomer. Healing er en energiudveksling og kan understøtte andre behandlinger.
Jeg har siden 2023 undervist i spirituelle emner sammen med en kollega.
Jeg er uddannet regressionsterapeut i november 2025.
Erfaren behandler
Min mangeårige erfaring gør, at jeg tilpasser enhver behandling til netop din problematik.
Afslappende atmosfære
Jeg tilbyder en hyggelig og beroligende atmosfære, der giver dig mulighed for at slappe af og genoplade.
Aftalefleksibilitet
Jeg forsøger at tilbyde fleksible aftalemuligheder, så du kan få en behandling på et tidspunkt, der passer dig bedst.
Åbningstider